Læreplaner

Sådan sikrer jeg børnene en god start på livet !

Sociale kompetencer :

Jeg støtter barnet i at være værdifuld og være med i fællesskabet. Giver barnet mulighed for at udtrykke egne ønsker og behov, hjælpe dem til at kunne drage omsorg for hinanden og skabe venskaber.

Det gør jeg ved :

at hjælpe med at løse konflikter ved at tale til "viet", at være opmærksomme på deres individuelle og aktuelle behov, at sørge for jeg er nærværende og at de krav jeg stiller til mine dagpleje børn er afstemt efter alder og udviklingstrin. At få børnene til at fordybe sig sammen med de andre og mig som voksen.

 

Krop og bevægelse :

Jeg vil styrke børnenes kropbevidsthed og lære dem glæden ved at bevæge sig

Det gør jeg ved :

Skabe plads og inspiration til tumlelege, både inde og ude

køre på forskellige små køretøjer og cykler, spille håndbold og fodbold, trille med bold,  lege yoga, hvor vi får godt styr på kroppen

at høre og danse til musik

at synge og lære sange med fagter og rim, spille på instrumenter ( guitarspil )

at gå til skov og strand, marker og stier, hvor vi går på forskelligt underlag, triller, hopper i vandpytter, løber op og ned af bakker, går på trapper, balancerer på træstammer, går på sand, grus og sten med bare fødder.

 

Barnets alsidige personlig udvikling :

Jeg støtter børnene i at være nysgerrige og undersøgende og til at turde "være på" samtidig med at de også lærer at give plads til andre. Jeg vil gerne have at de skal kunne vise deres egne følelser og at de kan fordybe sig i leg og aktiviteter.

Det gør jeg ved :

At være en kærlig voksen, der sætter ord på barnets følelser og handlinger. at give konkrete anvisninger på, hvad jeg ønsker og forventer af barnet, at gøre klart at alle følelser er ok, inddrage barnet i hverdagens gøremål, såvel inde som ude, sørge for at give dem små succesoplevelser.

 

Sprog

Jeg støtter børnene i at eksperimentere med forskellige udtryksformer og i at udvikle deres ordforråd. Desuden vil jeg støtte dem i at udvikle evnen til at skabe kontakt og forståelse.

Det gør jeg ved at :

Sætte ord på barnets handlinger, følelser, begreber og de ting, de viser interesse for..

At læse bøger hver dag, arbejde med sprog-kort, sange, remser og rim, kigge og tale om de fotos vi har her i dagplejen, tale med dem om de oplevelser vi har sammen rundt omkring i naturen, arbejde med farver og former, antal og bogstaver, opfordre barnet til at fortælle lidt om små oplevelser hjemmefra så jeg kan tale med dem om det også.

 

Kulturelle udtryksformer

Jeg lærer børnene om traditioner, fællesskaber og forskellige måder at udtrykke sig på

Det gør jeg ved at :

Ved at indrage dem i musik ( Vi har f.eks en der kommer og spiller guitar og synger med os en gang om ugen )

Ved lave kreative ting vi har samlet i naturen af forskelligt materiale

At lege med klædud tøj og gøre noget ud af højtiderne sammen med børnene. Vi holder julefrokost, laver juledekorationer, bager julekager og spiser risengrød, får besøg af påskeharen til påske, maler påskeæg, påskedekorationer, udhuler græskar til halloween...

At lære dem rim og remser og kende billedbøger, inddrage forældrene i forskellige arrengementer.

Lade barnet være med til madlavning, rengøring eller indkøb

 

Natur og naturfænomener

Jeg vil gerne lære børnene glæden ved at opholde sig i naturen ( medlem af friluftsrådets Grønne spirer ) De skal opleve farver, smage og dufte, lytte til fuglene og trætoppenes susen, lære om dyr og planter. Lære hvordan man viser respekt for naturen og dyrene - store som små. Lære om de 4 årstider.

Det gør jeg ved :

Lege i haven

Tage dem med på ture til skov og strand, hvor der spises madpakker f.eks ved stranden, tale om vejr og vind og studere, føle og dufte de ting vi opdager i naturen

Lære dem at være gode rollemodeller i forhold til at passe på naturen ( vi slår ikke edderkopper ihjel, vi smider ikke affald på jorden, vi samler det op vi finder og tager med hjem i skraldespanden, vi planter, sår og høster i vores have og smager på nødder, bær mm. som vi finder i skoven og ved markene.